Er Vietnam sikkert i 2026? – Sikkerhed, lovgivning og vigtig viden for turister i Saigon

Billede
Er Saigon sikkert i 2026? Byen, som officielt hedder Ho Chi Minh City , er i dag en af de absolut mest sikre storbyer i Sydøstasien at rejse til. Kriminalitet mod turister er meget sjælden i Saigon, og de forældede historier om tasketyverier og tyverier af mobiltelefoner fra forbikørende scootere i høj fart, er i dag mere en myte end en reel trussel – mange læser om det, men kun meget få oplever det. I dette indlæg får du indsigt i trafik, sikkerhedsforhold og lovgivning , der gør det muligt at opleve byen sikkert og uden bekymringer. Ny direkte flyrute bringer Saigon tættere på København. I december 2025 åbnede Vietnam Airlines en direkte rute mellem Saigon og København . Rejsen til Vietnam i 2026 er nu lettere end nogensinde før. Byen blev officielt omdøbt til Ho Chi Minh City i 1976, men mange bruger stadig det gamle navn – Saigon , og det er også det navn, jeg bruger mange steder i dette indlæg. Denne side indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men jeg modtag...

Kæmpe besparelser i Saigon – Indkøb og ydelser der kan betale din flybillet til Vietnam i 2026

Flybilletten er ofte den største udgift ved en rejse til Vietnam, men i virkeligheden kan du vende hele regnestykket på hovedet og se det i et lidt andet perspektiv. Vidste du, at dine nye briller, et skræddersyet jakkesæt eller måske en brudekjole i Saigon kan betale en stor del af – eller måske hele din flybillet til Saigon ? Især på de store udgifter som f.eks. en skræddersyet brudekjole er besparelsen ofte så ekstrem, at den alene kan finansiere hele din rejse til Vietnam i 2026. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men når du sammenligner priserne i Saigon med priserne i Danmark, på de indkøb og ydelser som jeg fremhæver i dette indlæg, bliver det hurtigt tydeligt, at ferien næsten kan finansiere sig selv.

Her får du overblikket over nogle af de indkøb, ydelser og behandlinger, der giver dig de største besparelser i Saigon i 2026. Det er her, dit rejsebudget for alvor kan strækkes til endnu mere end mad og oplevelser.

Hvis du også vil have et overblik over, hvad en rejse til Vietnam koster i 2026, har jeg skrevet en guide til budgettet for din ferie i Saigon. Her får du prisniveauer på både hoteller og mad, så du ved, hvor langt dit budget rækker.

Ny direkte flyrute bringer Saigon tættere på København. I december 2025 åbnede Vietnam Airlines en direkte rute mellem Saigon og København. Rejsen til Vietnam i 2026 er nu lettere end nogensinde før. Byen blev officielt omdøbt til Ho Chi Minh City i 1976, men mange bruger stadig det gamle navn – Saigon, og det er også det navn, jeg bruger mange steder i dette indlæg.

Denne side indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men jeg modtager en lille kommission, hvis du køber via mine links. Mange tak for din støtte til denne blog.

Me Linh Square i Saigon - Ho Chi Minh City med Times Square Hotel og Sheraton Hotel i Vietnam 2026
Aftenstemning ved Me Linh Square foran Times Square Hotel og Sheraton Hotel.

Planlæg dine indkøb hjemmefra for at få det bedste resultat

Hvis du allerede i god tid før afrejse til Vietnam begynder at planlægge, hvilke indkøb eller ydelser du ønsker på din ferie i Saigon, øger du sandsynligheden markant for, at resultatet bliver præcis, som du forventer. Det starter ofte med at få overblik over rejsen til Vietnam og budgettet for din ferie i 2026. Se aktuelle hotelpriser i Saigon og sammenlign de bedste tilbud på Hotels.com her, så du kan finde det hotel, der passer bedst til dig. Jeg anbefaler Hotels.com, fordi det er en velkendt og tryg bookingplatform, som mange danskere bruger – du får mulighed for medlemspriser og bonusnætter, ofte til en lavere pris end ved direkte booking.

Det er en god idé at undersøge dine muligheder allerede i Danmark og kontakte forretningerne før din ankomst til Vietnam. Ved at give dem så mange relevante oplysninger som muligt, giver du dem de bedste betingelser for at forberede sig.

Det kan eksempelvis være at sende dine specifikke ønsker om brillestel og glastype til optikeren, eller oplyse dine præcise mål til brudekjolen til skrædderen, så der er mest mulig tid til tilpasning når du er landet i Saigon. Sørg også for at have afklaret priser eller i det mindste et prisniveau på forhånd, så du undgår overraskelser og sikrer, at budgettet holder hele vejen.

Vigtig information
Dette indlæg er baseret på generel viden om prisniveauet i Saigon. Jeg elsker at dele mine tips til gode køb og oplevelser i Saigon med dig, men husk at indholdet her på siden kun er vejledende. Jeg er ikke læge eller fagperson, og mine anbefalinger kan ikke erstatte professionel rådgivning. Ved medicinske indgreb eller behandlinger er det meget vigtigt, at du altid selv undersøger klinikken og konsulterer din egen læge, tandlæge eller andet relevant autoriseret sundhedspersonale i Danmark, inden du får foretaget ydelser eller behandlinger.

Ansvarsfraskrivelse
OplevVietnam.com kan ikke holdes ansvarlig for resultatet af behandlinger eller køb foretaget hos de nævnte typer af forretninger og klinikker. Al information er indsamlet efter bedste evne, men standarder og priser kan ændre sig. Ved sundhedsfaglige spørgsmål anbefales det altid at søge råd hos autoriseret sundhedspersonale i Danmark.

Priser / Eksempler på besparelser – Danmark vs. Saigon 2026

Brudekjole / Skræddersyet luksus
Pris i Danmark: 18.000 kr. — Pris i Saigon: 2.800 kr.
Din besparelse: ca. 15.200 kr.

Briller / Mærkevarestel og glas
Pris i Danmark: 5.800 kr. — Pris i Saigon: 950 kr.
Din besparelse: ca. 4.850 kr.

Skræddersyet Jakkesæt
Pris i Danmark: 5.500 kr. — Pris i Saigon: 1.400 kr.
Din besparelse: ca. 4.100 kr.

Keramisk Tandkrone
Pris i Danmark: 7.500 kr. — Pris i Saigon: 1.900 kr.
Din besparelse: ca. 5.600 kr.

Full Body Massage 90 min.
Pris i Danmark: 950 kr. — Pris i Saigon: 190 kr.
Din besparelse: ca. 760 kr.

Manicure & Pedicure
Pris i Danmark: 700 kr. — Pris i Saigon: 140 kr.
Din besparelse: ca. 560 kr.

Som du kan se i tabellen herover, er besparelsen på f.eks. en skræddersyet brudekjole eller to par mærkevarebriller ofte nok til at dække hele din flybillet til Saigon (Ho Chi Minh City) i 2026. Du kan finde aktuelle priser på hoteller her, så du selv kan vurdere, hvor hurtigt rejsen faktisk er tjent hjem og hvis du vælger at booke, støtter du samtidig mit arbejde med at holde OplevVietnam.com opdateret – helt uden ekstra omkostninger for dig.

Husk at være opmærksom på hvor meget du må tage med til Danmark – Toldregler 2026

Selvom der er mange penge at spare i Saigon, skal du huske de danske toldregler. Når du rejser til Vietnam, et land uden for EU, gælder følgende beløbsgrænser for varer købt på din rejse:

Beløbsgrænse
Du må tage varer med hjem for op til 3.250 kr. uden at betale told og moms, hvis du ankommer med fly.

Samlet værdi
Hvis du køber én vare, der koster mere end 3.250 kr. – f.eks. en brudekjole eller et dyrt kamera, skal du betale told og moms af hele beløbet.

Flere personer
Man kan ikke "lægge beløbene sammen". Hvis i rejser to sammen, kan i ikke købe én ting til 6.000 kr. toldfrit. Hver person har sin egen grænse på 3.250 kr. til hver sin vare.

Hvad sker der, hvis du overskrider grænsen
Hvis du har købt ind for mere end det tilladte beløb, skal du gå gennem den "røde udgang" i tolden ved ankomst til Danmark. Du kan tjekke de præcise satser hos Toldstyrelsen, men her skal du typisk betale:

Told
Typisk mellem 2-12% afhængig af varetypen, tøj, elektronik osv.

Moms
25% af varens pris plus tolden.

Husk !
Gem altid dine kvitteringer fra butikkerne i Saigon, f.eks. fra optikeren eller skrædderen. Hvis tolderne i København eller Billund stopper dig, er det dit ansvar at dokumentere, hvad varerne har kostet. Du kan læse mere om de specifikke regler hos Toldstyrelsen eller bruge Skats beregner.

Husk også udførselsreglerne fra Vietnam

Det er ikke kun de danske regler, der tæller. Vietnam har også grænser for, hvad du må tage ud af landet. For almindelige indkøb som de nævnte eksempler med brudekjoler, briller og skræddersyet tøj er der sjældent problemer med at få det ud af Vietnam, så længe det er til personligt brug og i rimelige mængder. Hvis værdien af dine gaver og souvenirs samlet set overstiger 10.000.000 VND (ca. 2.700 kr.), skal de teknisk set deklareres ved udrejse, men dette håndhæves sjældent for almindelige turistindkøb, medmindre det ligner kommerciel eksport. 
Hvis du køber souvenirs, der ser gamle ud, så få altid et certifikat på, at det er reproduktioner. Ægte antikviteter kræver nemlig en særlig eksporttilladelse, som kan være svær at få.

Optikere og brillebutikker i Saigon

En af de mest populære og let tilgængelige besparelser finder du hos de mange optikere i Saigon. De større optikere i Saigon matcher internationale standarder og benytter sig af den nyeste teknologi, hvor de ofte bruger præcis det samme avancerede udstyr og glas fra anerkendte mærker som tyske Zeiss eller japanske Nikon, som vi er vant til.
Kvaliteten af mærkevarestel og avancerede glas med glidende overgang er fuldt på højde med det, du kender fra Danmark, men prisen er ofte helt nede på en fjerdedel af hvad du normalt betaler for tilsvarende herhjemme. Det er derfor en oplagt mulighed for mange rejsende, uanset om man har brug for nye hverdagsbriller eller et par solide solbriller med styrke. Det mest imponerende er dog ofte hastigheden - du kan mange steder få foretaget en grundig og professionel synsprøve direkte i butikken og hente dine færdige briller hos optikeren, eller få dem leveret til dit hotel inden for 24 timer.

Moderne tandlægeklinikker og behandlinger

Tandlægepriserne i Saigon er så lave, at mange rejsende bruger ferien til at få ordnet rutinemæssige eftersyn, tandrensning eller kosmetisk tandblegning. Klinikkerne er ofte moderne og udstyret med den nyeste teknologi, og mange tandlæger i Saigon taler rigtig godt engelsk. Større behandlinger som kroner og implantater koster ofte 60–70 % mindre end i Danmark – og kvaliteten er fortsat høj.

Lamie Bridal bryllupsbutik facade med brudekjoler i Saigon - Ho Chi Minh City

Indenfor hos Lamie Bridal med brudekjoler på stativer i Saigon - Ho Chi Minh City
Lamie Bridal i Saigon, hvor drømmekjolen kan findes til en brøkdel af prisen i Danmark.

Skræddersyede bryllupskjoler og festtøj

For kommende brudepar er Saigon et paradis. Du kan få designet og syet din drømmekjole i de bedste materialer til en pris, der gør det muligt at få præcis det design, du har ønsket dig. Det kræver lidt planlægning, tilpasning og tid til flere justeringer undervejs, men besparelsen er så stor, at det for nogle dækker hele rejsen til Vietnam.
Når besparelsen er så stor, skyldes det ikke kun det lavere lønniveau, men også at Vietnam er en af verdens førende producenter af de fineste silkestoffer og blonder. Her har du mulighed for at få materialer i absolut verdensklasse direkte fra kilden, hvilket betyder, at du kan få en kvalitet, der i Europa ofte er forbeholdt de dyreste luksusmærker – men til en brøkdel af prisen.

Skrædder og systuer til personligt tøj

Saigon er også en oplagt destination, hvis du drømmer om skræddersyet tøj i høj kvalitet til andre formål end en brudekjole. Uanset om det er et klassisk jakkesæt, en silkekjole eller skjorter efter mål, er det faglige niveau i top. Det er en oplevelse at vælge sit eget stof og se tøjet blive tilpasset præcis til dig. Husk at starte processen tidligt i din ferie, da det ofte kræver god tid til planlægning og to til tre tilpasninger for at få det helt perfekte resultat.

Håndsyede lædersko og accessories

Udover tøj er Saigon kendt for sine dygtige skomagere. At få målt sine fødder op og få håndsyet et par lædersko eller støvler er en luksus, de færreste prioriterer i Danmark. Her kan du vælge lædertype, såler og design, og få et unikt par sko med hjem, der holder i mange år. Det samme gælder for skræddersyede lædertasker og bælter i høj kvalitet.

Renata Wellness & Spa i Menas Mall overfor Tan Son Nhat lufthavnen i Saigon - Ho Chi Minh City
Renata Wellness & Spa ligger i Menas Mall lige overfor Tan Son Nhat lufthavnen – ideelt til selvforkælelse før eller efter din flyrejse.

Spa og massage som daglig luksus

Massage og spa-behandlinger er så billige i Saigon, at det for mange bliver en fast del af dagsprogrammet. Du kan få en times professionel fodmassage eller en fuld kropsmassage for en brøkdel af, hvad en behandling koster i København. Det er ikke bare billigt, det er også en vigtig del af den lokale kultur, hvor man trækker stikket og får fornyet energi midt i byens hektiske hverdag.

Head Spa og luksus hårvask

En af de nyere trends, som du absolut skal prøve, er en såkaldt Head Spa. Det er meget mere end bare at få vasket håret, det er en langvarig behandling med hovedbundsmassage, ansigtspleje og nakkeafspænding. Prisen er ofte under 100 kroner for en fuld time i Saigon, og det føles som den ultimative luksus, der koster flere gange mere i en dansk salon.

Negle og beautysaloner i verdensklasse

Hvis du vil have ordnet negle, vipper eller bryn, er Saigon også det helt rigtige sted. Kvaliteten og erfaringen med manicure og pedicure er ekstremt høj, og det færdige resultat er på et niveau, man sjældent oplever andre steder end i Asien. Salonerne ligger på ethvert gadehjørne, og det er en oplagt mulighed for at få lidt selvforkælelse ind i rejseprogrammet uden at sprænge budgettet.

Professionel ansigtsbehandling hos MDP Beauty Clinic i Ho Chi Minh City (Saigon) udført af uddannede dermatologer.
MDP Beauty Clinic i Saigon tilbyder avanceret hudpleje efter internationale standarder.

Huden i fokus hos dygtige dermatologer

Ansigtsbehandlinger og hudpleje på de professionelle klinikker i Saigon er i en klasse for sig. De professionelle dermatologiske klinikker har avanceret teknologi, der er på et højt niveau – uanset om det gælder dybderens, laser eller en fugtgivende kur, der giver huden intensiv pleje og genopbygning. Behandlingerne udføres af vietnamesisk uddannet personale til en brøkdel af prisen i Danmark.

Når man vælger en klinik i en storby som Saigon, er det altid vigtigt at kigge efter de steder, der prioriterer en grundig lægekonsultation og en synlig medicinsk licens. En professionel klinik vil altid foretage en hudanalyse, før de går i gang, og de benytter sig af anerkendte internationale produkter og sterilt udstyr. At være opmærksom på relevante detaljer og tjekke de lokale anmeldelser øger chancerne for en oplevelse, hvor både sikkerhed og resultat er gode.

Reparation af telefoner og elektronik

Hvis uheldet er ude med en smadret skærm eller et fladt batteri på din iPhone eller MacBook, er hjælpen tæt på i Saigon. De lokale teknikere er utroligt hurtige og dygtige, og de kan ofte fikse din enhed på kort tid til en pris, der er langt under de danske priser. Det er en kompetent og effektiv service, som kan redde din ferie, hvis teknikken driller.

Du kan søge og booke dit hotel direkte via nedenstående link. Ved at booke hotel gennem Hotels.com støtter du mit arbejde med at holde denne guide opdateret i 2026, uden at det koster dig ekstra:

Tak fordi du læste med og god rejse til Vietnam ❤️🇻🇳

Når du planlægger din ferie til Vietnam, kan du få hjælp til at pakke din kuffert her – Pakketips til Vietnam – Historier fra min rejsekuffert, og du kan også læse mere om, hvordan du søger visum her – Sådan får du visum til Vietnam – Komplet guide 2026 for danskere

📋 Praktisk til din Vietnam rejse –

🏨 Hoteller:

🎒 Rejseudstyr og bagage:

Kufferter, rygsække, nakkepuder, sovemasker og andet rejseudstyr – Køb hos Roamer.dk
Outdoor, backpacking og letvægtsgrej – Køb hos Backpackerlife.dk

🛡️ Forsikring til rejsen:

Rejseforsikring – Findforsikring.dk

Populære opslag fra denne blog

Pakketips til Vietnam – Historier fra min rejsekuffert

Rejse til Vietnam – Saigon sætter sig i dig og slipper dig ikke igen

Trafikken i Vietnam – Mit daglige kaos på to hjul i Saigon