AI som rejsemakker i Vietnam

Billede
Ny direkte flyrute bringer Saigon tættere på København - i december 2025 åbner Vietnam Airlines en direkte rute fra København til Saigon. Byen blev officielt omdøbt til Ho Chi Minh City i 1976, men mange bruger stadig det gamle navn – Saigon, og det er også det navn, jeg bruger mange steder i dette indlæg. Denne side indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men jeg modtager en lille kommission, hvis du køber via mine links. Mange tak for din støtte til denne blog.

Mit daglige kaos på to hjul i Saigon

Ny direkte flyrute bringer Saigon tættere på Københavni december 2025 åbner Vietnam Airlines en direkte rute fra København til Saigon. Byen blev officielt omdøbt til Ho Chi Minh City i 1976, men mange bruger stadig det gamle navn – Saigon og det er også det navn, jeg bruger i dette indlæg.

Denne side indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men jeg modtager en lille kommission, hvis du køber via mine links. Mange tak for din støtte til denne blog.

Oplev Saigon fra scooteren – midt i kaos, energi og varme. Følg med, når jeg deler min personlige oplevelse af byens hektiske trafik, vietnamesisk scooterkultur og frihed på to hjul.

Tæt scooter-trafik på Doan Van Bo Street i District 4, Saigon om aftenen

Aftenstemning på den kendte og meget smalle Doan Van Bo Street – her får du det ægte Saigon med det specielle lys, tæt trafik og de ikoniske elledninger overalt.

Saigon set fra scooterhøjde

Når scooteren bliver din følgesvend gennem kaos

Når jeg bor i Saigon (Ho Chi Minh City), er scooteren min faste følgesvend gennem byens dyttende, larmende og kaotiske trafik.

Det lyder som opskriften på en nervepirrende og stressfyldt oplevelse – og det er det også. I hvert fald til at starte med, men midt i det hele findes en rytme, som man kun opdager, når man selv er en del af strømmen.

På scooter i Saigon – oplev frihed, energi og kaos

Spænding, adrenalin og eventyret ved at kaste sig ud i det ufiltrerede kaos

Første gang jeg skulle køre på en scooter i Vietnam, var jeg mere spændt end afslappet. Trafikstøj fra alle retninger og en konstant fornemmelse af ikke at have overblik.

Scootere, busser, lad-scootere, små lastbiler og hjemmebyggede køretøjer i mange varianter – fyldt med alt fra gasflasker og levende gæs til hele familier – kørte ud fra sidevejene, ofte uden at se sig for, som om vigepligt slet ikke eksisterede.

Trafik uden skarpe grænser

Når tæt kørsel fungerer uden drama

Scootere kørte så tæt på, at sidespejle og sandaler strejfede hinanden. I starten føltes det, som om det kunne gå galt hele tiden – men i Saigon er det sådan, trafikken fungerer. Uden dramatik. Tæt, fysisk og i konstant bevægelse – men uden skarpe grænser.

Ingen fagter, ingen råben, ingen irritation – kun forstående blikke og en tavs logik, hvor man giver hinanden plads. Her er ingen, der hamrer i rattet eller råber: "Hva' laver du?!" eller noget i den stil – som man ellers kan opleve i en del andre storbyer.
Kvinde på scooter med stor planteoppakning i Saigons trafik - alle giver plads og viser hensyn

Det er fascinerende at se, hvordan alt fra store planter til en del af et varelager kan transporteres på to hjul – og altid med fuld beskyttelse mod den bagende sol.

Man flytter sig bare lidt – og kører videre

Hvordan uheld håndteres uden drama i Saigon

Uheld er desværre ikke sjældne i den intense og overvældende Saigon-trafik, da man ofte kører meget tæt – uden at hastigheden når ret højt op – heldigvis ender det i langt de fleste tilfælde kun med mindre sammenstød, og de klares som regel på stedet med et kort øjebliks forskrækkelse, en hurtig afstøvning, et nik, et smil – og måske endnu en ridse i scooteren.

Jeg sad der, midt i Saigon-trafikken, iført det, jeg kalder den vietnamesiske scooteruniform: solbriller, hjelm, mundbind og solcreme med faktor 100.

Min vejr-app viste 36 grader, men det føltes som 42. Heldigvis havde jeg ikke travlt, og det var godt – for langsomt begyndte jeg at aflæse bevægelserne, følge strømmen og bare lade kroppen reagere i takt med trafikken.

Scooterleje og regler i Vietnam

Priser, regler og hvad der er vigtigt at vide før du lejer

Jeg kørte på min lejede Kymco 50cc-scooter, som jeg havde forhandlet til 1.500.000 dong (cirka 370 kroner) for en måneds leje. Det var en god pris for scooterleje i Vietnam – ved leje af scooter i Saigon i længere perioder kan du normalt forvente at betale omkring 500-700 kroner om måneden, og højere priser hvis du lejer i kortere perioder.

Når du planlægger at leje scooter i Vietnam, er det vigtigt at kende både priserne, de vietnamesiske trafikregler og sikre dig, at din rejseforsikring dækker scooterkørsel – og specifikt den størrelse eller kategori scooter, du lejer. Det er også en god idé at bruge tid på at observere og forstå den specielle måde, der køres på i Saigon, før du kaster dig ud i det – trafikken er markant anderledes end noget andet, du har prøvet før, og det kan redde dig fra ubehagelige overraskelser.

Det er ikke dyrt at leje scooter i Vietnam, men det er meget vigtigt at undersøge følgende før din rejse: Ifølge de nuværende regler kan scootere under 50cc køres uden internationalt kørekort, mens større scootere kræver internationalt kørekort baseret på 1968 Wien-konventionen. Reglerne kan dog ændres, og mange udlejningsscootere er faktisk over 50cc, selvom de markedsføres som “50cc-scootere.”

Bemærk – Mine oplevelser på scooteren er baseret på egne erfaringer. Undersøg altid de aktuelle vietnamesiske trafikregler og kontakt din rejseforsikring for at få bekræftet, at kørsel på scooter i Vietnam er dækket, inden du kører i Vietnam – trafikregler og forsikringsbetingelser kan ændre sig, og sikkerhed kommer altid først.

Adrenalinsuset og tilhørsforhold

Følelsen af at høre til

Jeg havde længe mærket det som en summende understrøm af spænding – men pludselig, midt i en svingbane, hvor reglerne virkede mere vejledende end bindende, ramte det mig med fuld styrke: Et intenst og ufiltreret adrenalinsus, der satte hele kroppen i alarmberedskab, på den gode måde - det her ville jeg have mere af.
Når man først har lært at følge rytmen og aflæse trafikken omkring sig, begynder der at ske noget. Noget ændrer sig. Ikke bare i trafikken – men også i én selv. En følelse af, at det ikke er mig mod kaos – men at man er en lille, men aktiv del af det store hele.
En lille, men værdifuld del af det, der får det hele til at hænge sammen, så alle kan komme sikkert frem til deres destination.

Scooterhverdag i varme og ventetid

Fra forbrændte fødder til sokker i sandaler - overlevelse i varmen

Men scooterlivet i Vietnam handler ikke kun om trafik.Det handler også om den brændende, ubarmhjertige sol – sådan som man ofte oplever den her, omkring 1200 kilometer nord for ækvator. Glemmer du handsker én dag, har du dagen efter knaldrøde hænder – som om de har været dyppet i kogende vand.

Vietnamesiske piger på scootere med solbeskyttelse og hund i Saigon, Ho Chi Minh City

I Saigons gader er det ikke kun de lokale, der beskytter sig mod solen – her har selv den lille hund fået mundbind og tørklæde på til turen på bagsædet.

Og sandaler uden sokker? Det lyder måske rigtigt i Danmark – men her giver det stribet solskoldning på fødderne. Som en bleg, grillstegt pølse. I Danmark ville sokker i sandaler være en joke – kikset og lidt pinligt. I Saigon er det ren overlevelse.

Scooteren er ikke bare et transportmiddel. For mange er den en nødvendighed, en personlig del af livet – og for nogle også en forretning. Den giver frihed, identitet og hjælper med at få hverdagen til at hænge sammen. Den er med til at forme hverdagen – og livet omkring den.
Hvis du vil læse mere om hverdagslivet og kulturen i Saigon, kan du læse mit indlæg: Rejse til Saigon (Ho Chi Minh City) – kultur, nærvær og oplevelser

Pauser der bare sker

Vietnamesisk pausekultur - når både hjerne og motor får lov til at køle af

På scooteren, under et halvtag, mellem to træer og på en plastikstol ved et gadekøkken. I Saigon findes en slags pausekultur, man ikke rigtig møder i Europa. Den er ikke planlagt. Den sker bare – i skyggen et sted. Her sidder folk med halvlukkede øjne, tynd iskaffe – og hjelmen hængende på styret. Hængekøjer spændt ud mellem scootere, træer eller stolper og dem der hviler sig på deres scooter. Skygge, støv og afdæmpet ro. Jeg begyndte at gøre det samme. Slukke motoren, tørre panden, stirre lidt ud i trafikken – og lade både hjernen og motoren køle af.

Pausekulturen er en del af det, der gør Saigon til sin helt egen. Læs mere om byens energi og stemning i: Rejse til Vietnam – Saigon sætter sig i dig og slipper dig ikke igen

Vietnamesere hviler i hængekøjer og på scootere under Calmette-broen i Saigon

Pausekultur i Vietnam – under Calmette-broen i Saigon (Ho Chi Minh City) her findes roen i skyggen, hvor hængekøjer og scootere bliver til midlertidige hvilepladser midt i byens kaos.

Balancen – en vietnamesisk disciplin

Alt kan transporteres på to hjul - hunde, gæs, hele familier og meget mere

Jeg har efterhånden kørt mange tusinde kilometer rundt i Saigon og i andre dele af Vietnam bl.a. flere længere scooterture i Mekong-deltaet, Phan Thiet, Nha Trang, Da Lat, Bao Loc og Phu Quoc.
Jeg har set så meget gennem de sidste to år – men jeg bliver stadigvæk overrasket dagligt. En hund i babysele. "Se klippet herunder - Jeg nåede lige at fange dette øjeblik":

Jeg ser nye ting hver dag i Saigon, men denne mand med sin hund i babysele er en af mine favoritter. Det er bare ét eksempel på, at alt kan lade sig gøre på en scooter i Vietnam !

En scooter spændt fast bag på en anden scooter. En død gris – på vej til slagtning. Levende gæs og geder. Gasflasker, gamle fjernsyn – og meget mere – hele familier balanceret på én scooter i ét langt, rullende øjeblik gennem smeltende varme og støv.

Vietnamesisk familie på fire personer balancerer på samme scooter i Saigon, Ho Chi Minh City
Det er et imponerende syn der gentager sig hver dag - hele familier som balancerer ubesværet på en scooter gennem byens tætte trafik.

Aldrig helt alene

Fællesskab og samarbejde i trafikken

Man er aldrig helt alene i Saigons trafik. Der er altid nogen, der kører lige ved siden af dig. Nogen der venter for rødt lys – og nogen der bare tager det som et forslag.

Der er meget lidt afstand i trafikken – og alligevel en stille form for hensyn. Et blødt, usynligt samarbejde. Man finder sin plads i strømmen – og bliver en del af den. 

At køre på scooter i Saigon er ikke bare transport - det er en oplevelse du vil huske fremover og tage med dig hjem, når din ferie i Vietnam er slut.

Det jeg frygter mest

At være til stede i nuet - mens det er muligt

Jeg er ikke bange for trafikken, når jeg kører i Saigon. Hvis der er noget jeg frygter, så er det ikke at få oplevelsen med, mens det stadig er muligt. At være helt til stede i nuet, i noget man ikke nødvendigvis kontrollerer – men som alligevel fungerer.
Noget større end én selv, men som man er en lille, men aktiv del af. Man hører til – på lige fod med alle de andre. Det er ikke bare trafik. Det er en rytme. En tilstand. Et sprog uden ord.
Det minder mig om, at det bedste ikke altid kan forklares – kun mærkes.

Tak fordi du læste med og god rejse til Vietnam ❤️🇻🇳

📌 Læs også:


Rejse til Saigon (Ho Chi Minh City) – kultur, nærvær og oplevelser

📋 Praktisk til din Vietnam rejse –

✈️ Flybilletter og hoteller:

Alt til din rejse – Momondo
Book hoteller i alle prisklasser – Booking.com

🎒 Rejseudstyr og bagage:

Kufferter, rygsække, nakkepuder, sovemasker og andet rejseudstyr – Køb hos Roamer.dk
Outdoor, backpacking og letvægtsgrej – Køb hos Backpackerlife.dk

🛡️ Forsikring til rejsen:

Rejseforsikring – Findforsikring.dk



Populære opslag fra denne blog

Rejse til Vietnam – Saigon sætter sig i dig og slipper dig ikke igen

Pakketips til Vietnam – Historier fra min rejsekuffert