Ny direkte flyrute bringer Saigon tættere på København - i december 2025 åbner Vietnam Airlines en direkte rute fra København til Saigon. Byen blev officielt omdøbt til Ho Chi Minh City i 1976, men mange bruger stadig det gamle navn – Saigon, og det er også det navn, jeg bruger mange steder i dette indlæg.
Denne side indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men jeg modtager en lille kommission, hvis du køber via mine links. Mange tak for din støtte til denne blog.
Denne rejseberetning deler personlige oplevelser fra det sydlige Vietnams største by, hvor intenst gadeliv, tropisk klima og en unik kultur venter på dig.
Læs om, hvad du kan opleve i Saigon, fra det livlige streetfood-miljø og gadekøkkener til den særlige måde, lokalbefolkningen skaber fællesskab på, midt i byens travlhed. Få inspiration til din Vietnam-rejse og opdag, hvorfor Saigon er mere end bare en turistdestination – det er en by, der kan give dig nye perspektiver. Her finder du refleksioner over, hvad det vil sige at rejse med et åbent sind til Sydøstasien.
At rejse langt for at finde noget nært
Følelsen af at noget manglede i hverdagen
Nogen gange skal man rejse langt for at genfinde noget nært.
Jeg havde længe haft følelsen af, at noget manglede i hverdagen. Ikke dramatisk – bare stille. En slags tomhed, jeg ikke havde sat ord på.
Meget fungerede – arbejde, bolig og økonomi, men alligevel var der noget, der ikke ramte helt rigtigt længere. Som om jeg hele tiden var et skridt ved siden af mig selv.
Jeg havde booket en rejse til Saigon i det sydlige Vietnam – officielt kaldet Ho Chi Minh City – for at opleve noget helt anderledes end min hverdag, intensitet, tropisk varme og en storby med et hektisk gadeliv. I Saigon blev det hurtigt tydeligt, at det ikke kun var omgivelserne, der var anderledes. Jeg begyndte også at se på mig selv og min hverdag fra en ny vinkel – nu hvor jeg stod midt i noget helt nyt og ukendt.
Første møde med byen
Den dag jeg trådte ind i noget helt andet
Da jeg trådte ud af lufthavnen, mærkede jeg med det samme, at jeg var trådt ind i en helt anden virkelighed – overvældende tropisk varme, intens trafik, støj og mennesker overalt. Alligevel føltes det, som om jeg kunne trække vejret lidt friere, og jeg mærkede tydeligt, at det ikke bare var et nyt sted at være – det var en ny måde at være til stede på. Scootere der snoede sig gennem trafikken, og dufte fra gadekøkkener og stegeos blandede sig med støv og udstødningsgas – en energi, der ikke krævede andet af mig end bare at være der.
Læs mere om trafik og scooterkørsel i Saigon (Ho Chi Minh City) her
Menneskene og fællesskabet
Når hverdagen bliver en oplevelse af fællesskab
De lokale sidder tæt på lave plastikstole og deler ris, grøntsager, grillet kød – og drikker kold te. En mand stiller sin stol hen til en ældre kvinde og bliver selv stående og balancerer med sin mad og te. En anden balancerer en bakke med fire skåle mad gennem trafikken – alle giver ham plads. En kvinde holder øje med en fremmed mands barn, mens han henter mad lidt længere nede ad gaden.
Ingen siger noget – det er bare sådan, man gør her. Alle ser ud til at have en forståelse for hinanden – som om de hele tiden og helt naturligt er opmærksomme på, hvad andre har brug for. Det handler ikke om høflighed. Det er bare den måde, de har lært at være i verden på – med en fælles forståelse for, at alle skal spise, vi hjælper hinanden og vi deler naturligvis pladsen. Vietnamesisk kultur bygger på fællesskab og gensidig omsorg – noget man mærker overalt i Saigon.
At finde ro midt i travlheden
Hvor kaos møder harmoni
Saigon er ikke en stille by – den larmer, lever og bevæger sig konstant, men midt i alt det mærkede jeg en anden rytme, end den jeg havde været vant til.
Alle så ud til at være helt tilpas med at være, hvor de var. Der var trafik, støj og travlhed – men også plads. Plads til at være sig selv og til at høre til. Måske er det netop i den balance, at fællesskabet opstår – som om alle bevæger sig i samme retning, og godt ved, at vi kun når målet, hvis vi gør det sammen.
Livet i Saigon fungerer, fordi folk får det til at fungere – sammen.
Fællesskabet opstår af bevidste beslutninger, og også af ren praktisk nødvendighed. Man hjælper hinanden og er opmærksom på andre omkring sig – fordi det er sådan, man får det hele til at hænge sammen. Som en naturlig del af livet her.
Små øjeblikke af nærvær
Når øjeblikke af ro i Saigon bliver til frihed
Jeg sidder ofte på en lille café og ser livet glide forbi. Ikke i timevis – bare i 20-30 minutter.
Ikke for at være poetisk, men fordi det gør noget ved mig, der giver mig ro. For første gang i lang tid mærker jeg, at det er muligt ikke at være bekymret hele tiden. Det er okay bare at lade livet være, som det er – uden hele tiden at skulle reparere, forbedre eller forstå det.
Saigon minder mig dagligt om, at nærvær ikke kræver stilhed – men at nærvær kræver tid og opmærksomhed, og at frihed også handler om at bruge tiden på det, der føles rigtigt.
Jeg forsøger ikke at forstå det hele – bare at være her. Drikke kaffe, møde dagen som den kommer, være til stede, og måske er det nok bare at være her – helt til stede, uden at gøre andet
Tak fordi du læste med og god rejse ❤️🇻🇳
📌 Læs også:
Rejse til Vietnam – Saigon sætter sig i dig og slipper dig ikke igen
📋 Praktisk til din Vietnam rejse –
✈️ Flybilletter og hoteller:
🎒 Rejseudstyr og bagage:
🛡️ Forsikring til rejsen:
