Hvad koster en ferie i Saigon i 2026 ? – Fly, hotel og mad

Billede
Få et realistisk overblik over budgettet til din rejse til Vietnam i 2026 – Flybilletter, hoteller og madbudget. Mange rejsende bliver overraskede over, hvor langt budgettet rækker, når først flybilletten er betalt. Når du er ved at planlægge din næste ferie i Saigon kan det være en hjælp at få et overblik over de faktiske udgifter til fly, hotel og mad. Efter at have boet i Saigon i mere end to år, giver jeg dig her en opdateret og realistisk guide til priserne i 2026.Uanset om du rejser på budget eller søger luksus, hjælper dette indlæg dig med at planlægge den ferie i Saigon (Ho Chi Minh City) som passer til dig, hvordan du får mest værdi for pengene, og hvorfor tre uger i Saigon ofte kan koste det samme som to uger i Europa. Få overblik over dit feriebudget til din ferie i Vietnam i 2026, så du kan træffe de rigtige valg, før du booker din næste rejse til Vietnam. Ny direkte flyrute bringer Saigon tættere på København. I december 2025 åbnede Vietnam Airlines en direkte rute melle...

Streetfood i Saigon – store madoplevelser til små priser

Få store madoplevelser til små priser – din guide til streetfood i Saigon. Mange danskere bliver positivt overraskede over, hvor lavt prisniveauet er på vietnamesisk mad og drikkevarer. Fra frisklavet phở og sprøde bánh mì til isafkølet iskaffe, byder Saigon (Ho Chi Minh City) på et streetfood-paradis, hvor du kan spise dig mæt i autentiske, lokale retter for få kroner. Denne guide hjælper dig med at vælge de bedste madoplevelser til de laveste priser på din rejse til Vietnam i 2026 – inklusiv konkrete priseksempler.
Ny direkte flyrute bringer Saigon tættere på København. I december 2025 åbnede Vietnam Airlines en direkte rute mellem Saigon og København. Rejsen til Vietnam i 2026 er nu lettere end nogensinde før. Byen blev officielt omdøbt til Ho Chi Minh City i 1976, men mange bruger stadig det gamle navn – Saigon, og det er også det navn, jeg bruger mange steder i dette indlæg.
Denne side indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men jeg modtager en lille kommission, hvis du køber via mine links. Mange tak for din støtte til denne blog.
En mand tilbereder og udskærer mad i en farverig streetfood-bod i Saigon.
Streetfood er hjertet i den vietnamesiske madkultur – her får du frisklavet mad og lokale specialiteter til ekstremt lave priser.

Streetfood og lokale drikkevarer - hjertet af Vietnams madkultur

Streetfood priser og lokale drikkevarer i Saigon

Streetfood er ikke bare mad i Vietnam – det er en livsstil og en oplevelse i sig selv. På ethvert gadehjørne på din rejse til Saigon (Ho Chi Minh City), finder du små plastikskamler, lavt placerede borde og duftende gryder, hvor lokale nyder deres daglige måltider typisk ledsaget af gratis iskold te (trà đá), som er den traditionelle drik til mad i Vietnam.

Her er opdaterede priseksempler på streetfood i Saigon for 2026

Fuldt måltid på gaden: 15–25 kr. for en dampende skål phở, en portion bún chả eller kylling med ris (cơm gà) – saftigt kyllingekød på duftende ris, ofte med friske urter, fiskesauce og en lille skål suppe.

Populære snacks: 5–10 kr. for frisklavede forårsruller, sprøde bánh mì-sandwich eller sprøde bánh xèo-pandekager.

Kold te: Gratis ved de fleste streetfood-steder.

Vand: 4–8 kr. for en flaske.

Lokal øl (Saigon Beer, Tiger m.fl.): 8–15 kr. pr. dåse.

En mand på scooter med stor oppakning af øl gør sig klar til at køre ud med leveringer i Saigon.
Levering af øl på scooter – et klassisk syn i Vietnam, hvor drikkevarer hurtigt skal ud til byens mange små streetfood-boder.

Oplevelsen og den særlige vietnamesiske drikkekultur

Autentisk drikkekultur med iskold te og lokale øl i Saigon

De fleste steder sidder du på små plastikskamler sammen med lokale arbejdere, studerende og familier. Her handler det ikke om fancy stemning, men om friske ingredienser, autentiske smagskombinationer og det sociale aspekt af at spise sammen.

Den gratis iskolde te er en fast del af oplevelsen – en let bitter, forfriskende te der serveres i høje glas fyldt med is og som er perfekt til at køle sig ned på i den tropiske varme. Teen er lavet på kogt vand, så den er sikker at drikke. Nogle steder tilbyder de også varm te som jasmin te eller lotus te.

Når det gælder lokale drikkevarer i Vietnam får du typisk øl på dåse, Saigon Beer, Tiger eller Hanoi Beer, serveret med et glas med et stort stykke is. Is til restauranter i Saigon (Ho Chi Minh City) produceres normalt industrielt af drikkevand og er derfor generelt sikkert at bruge.

I tropevarmen er det en del af oplevelsen at drikke øl på vietnamesisk vis – iskold med et stort stykke is i glasset. Det kan overraske mange danskere, da vi ofte er forsigtige med isterninger i udlandet. Mange steder har de også øl på køl, så du kan altid bede om at få din øl uden is.

En dampende varm skål klassisk Phở bò nudelsuppe med oksekød, risnudler, friske urter og lime.
En dampende varm skål Phở bò med friske urter og lime er en af de mest sikre og autentiske streetfood-oplevelser i Vietnam.

Sådan finder du de bedste steder og spiser sikkert i Vietnam

Gode råd til valg af madboder i Saigon

Følg næsen og øjnene – kig efter boder med lange køer af lokale, høj omsætning af ingredienser og ejere, der laver maden foran dig. Hvis vietnamesiske familier spiser der med deres børn, er det som regel et sikkert valg både kvalitets- og hygiejnemæssigt.

Læs mere om vietnamesisk streetfood her

Enkle sikkerhedstips for streetfood og drikkevarer:

Vælg steder med høj omsætning - friske ingredienser bruges hurtigere op.

Det er en god idé at vælge mad, som du kan se bliver serveret dampende varm. Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du bede om, at kødet steges lidt længere og er helt gennemstegt. 

Vælg gerne frugter, du selv kan skrælle, som bananer, mango eller dragefrugt, for at undgå bakterier fra postevand.

Vælg gerne steder hvor maden tilberedes foran dig. 

Vær opmærksom på drikkevarer – forseglede flasker og dåser er mest sikre, men lokal te og andre traditionelle drikke er generelt trygge, hvis de er frisklavede.

Drik direkte fra dåsen eller flasken, eller bed om sugerør for at undgå kontakt med kanten af glas og kopper. Brug evt. dit eget medbragte bestik – eller tør det af en ekstra gang, inden du spiser.

Vask altid hænder grundigt eller brug hånddesinfektion før du spiser. 

Start langsomt - lad maven vænne sig til den lokale mad.

Farverig streetfood-bod i Saigon med opstablede frugter, friskpresset juice og smoothies.
Friskpresset juice (nước ép) og smoothies (sinh tố) tilberedes direkte ved de farverige frugtboder i Saigons gader.

Friskpresset juice, smoothies og tropiske frugter

Smag på de eksotiske vietnamesiske frugter

Mange steder på gaden finder du juice-boder med farverige frugter stablet i høje pyramider. Her laver de friskpresset juice, smoothies og ofte frugt-isdesserter lige foran dig – en forfriskende pause fra den tropiske varme og en sund måde at få gode vitaminer på.

Hvad koster juice, smoothies og tropiske frugter i 2026

    • Friskpresset juice: 8-15 kr. 

    • Frugt-smoothies: 10-18 kr. 

    • Is-desserter med frugt: 5-12 kr. 

Populære frugter du skal prøve:

Dragefrugt – mild smag med knasende frø 

Rambutan – sød og saftig 

Mangosteen – ofte kaldet "frugternes dronning", et navn, der stammer fra lokal tradition i Sydøstasien, fordi frugten er særlig saftig og sød 

Passionsfrugt – syrlig og aromatisk 

Jackfrugt – sød og dufter kraftigt 

Durian – kendt som "kongens frugt" i Vietnam og Sydøstasien, hvis du er klar på en udfordring, som de færreste danskere har prøvet, kan du smage på Durian-frugten. Den har en stærk lugt og en unik smag, som mange enten elsker eller hader, men den vil give dig, en helt særlig vietnamesisk frugterfaring. 

Kaffe – oplev den vietnamesiske kaffekultur

Guide til priser og de bedste kaffeoplevelser i Vietnam

Vietnamesisk kaffe er stærk, sød og en oplevelse i sig selv. Den serveres ofte med kondenseret mælk og kan nydes både iskold (cà phê sữa đá) eller sort med is (cà phê đen đá) – perfekt til en pause mellem streetfood-måltider.

Hvad koster kaffe i Vietnam i 2026

Cà phê sữa đá – iskold kaffe med sød mælk: ca. 7–15 kr.

Cà phê đen đá – sort kaffe med is: ca. 5–10 kr.

Latte på vestlig café: ca. 15–30 kr., stadig langt billigere end i Danmark.

Cà phê trứng – æggekaffe: fløjlsblød kaffe med sød pisket æggecreme; ca. 15–25 kr.

Cà phê dừa – kokoskaffe: kaffe med sød kokosmælk, en sød og aromatisk variation; ca. 15–25 kr.

Cà phê sữa nóng – varm kaffe med sød mælk: perfekt til at starte dagen; ca. 7–15 kr.

Dryp-kaffe (cà phê phin): klassisk vietnamesisk kaffe drypper langsomt gennem et metalfilter. Intens smag og autentisk oplevelse.

Opstilling af friske durian-frugter og jackfrugter på et salgsdisplay i Vietnam.
Durian er kendt som frugternes konge i Vietnam og er en unik smagsoplevelse, som man enten bliver helt vild med eller som kræver tilvænning.

Nyd autentisk mad i Saigon uden at sprænge budgettet

Få de største madoplevelser i Saigon til de bedste priser

Mad og drikke i Saigon (Ho Chi Minh City) giver dig rigtig meget oplevelse for pengene til virkelig lave priser. Streetfood, drikkevarer, lokale specialiteter og kaffeoplevelser er billige, men stadig autentiske og en oplevelse i sig selv. Vestlig mad og drikkevarer er typisk også billigere end i Danmark og udvalget er stort, så du kan nyde både det lokale og det kendte uden at sprænge budgettet.

Hvis du vil opleve Vietnam på den mest autentiske måde – og samtidig spare penge – er det lokale køkken et must. Du kan læse mere om det samlede rejsebudget og få det fulde overblik her – Se her hvad en ferie i Saigon koster i 2026 – Fly, hotel og mad

Tak fordi du læste med og god rejse til Vietnam ❤️🇻🇳

Når du planlægger din ferie til Vietnam, kan du få hjælp til at pakke din kuffert her – Pakketips til Vietnam – Historier fra min rejsekuffert, og du kan også læse mere om, hvordan du søger visum her – Sådan får du visum til Vietnam – Komplet guide 2026 for danskere

📋 Praktisk til din Vietnam rejse –

✈️ Flybilletter og hoteller:

🎒 Rejseudstyr og bagage:

Kufferter, rygsække, nakkepuder, sovemasker og andet rejseudstyr – Køb hos Travelbetter.dk
Outdoor, backpacking og letvægtsgrej – Køb hos Backpackerlife.dk

🛡️ Forsikring til rejsen:

Rejseforsikring – Findforsikring.dk

Populære opslag fra denne blog

Rejse til Vietnam – Saigon sætter sig i dig og slipper dig ikke igen

Pakketips til Vietnam – Historier fra min rejsekuffert

Mit daglige kaos på to hjul i Saigon